En række speedbåde er i vandet – alle med turister som os, der skal i vandet med delfinerne. Andrea har drømt om dette længe og glæder sig! Vi snorkler, ser delfiner, flotte fisk og koraler.

Og skønt med en speedbådstur på vandet!

Jens forsøger sig med havfiskeri og udstyret er iorden! Han ville gerne have fanget Blue Marlin, men vi synes nu han gjorde det godt.

I højre hånd Dorado og i venstre en Barracuda.  Doradoen er dog den smukkeste fisk- helt gul når den hives op af vandet og herefter skifter den til blå.

Fangsten trækker folk og beundrende blikke.

Vi er nået til afslutningen på vores eventyr og beslutter at tilbringe de sidste dage ved stranden og hotellets pool.

Rendyrket afslapning i tropevarmen inden Danmark kalder om få dage.

Her møder vi også øens største og ældste hindutempel.

Vi bliver velsignet af en præst? ( kender ikke det indiske tittel) Han smører en gang rød plantemaling i vores pander… Ret upraktisk i troperegnvejr!

Aber spiser af de frugter som troende har lagt til guderne.

En del af regnskoven er ryddet, så man kan se Mauritius flotte røde jord kaldet de syv farvers jord.

Ananas, kaffe, papaya og bananer har prima betingelser i ryddede regnskovsområder.

I regnskovens udkant har vi denne udsigt og forstår hvorfor Mark Twain kalder Mauritius for paradis. Her er ufatteligt smukt og helt eventyragtigt. Ovenover os flyver der store flagermus, men det kan man ikke se på fotoet.

Overalt på øen er der de dejligste strande med badevandstemperatur på 27 grader – det er bare at hoppe i (-:

Port Louis er hovedstaden på Mauritius vestkyst.

Paraplyer er nyttige i både regvejr og den hede middagssol!

Det er en travl havneby med storfangst af tun. Havterritoriet er stort, så tunen er ikke truet her.

Markedet er fyldt med lugte, lyde, affald og alverdens spændende fødevarer – her er grøntsager og frugter som vi ikke anede eksisterer! Her minder på mange måder om Indien og Andrea og Asta får et mindre kulturchok, så vi må søge tilflugt for akklimatisering på øens eneste Mc Donald. Det falder tilgengæld i god jord

Mauritanerne er et blandet folkefærd af indere, kinesere og arabere ( flest indere) . Her passerer vi bla chinatown på vej ud af byen..

Vi når hjem til hotellet til solnedgang….

Vi ser også geparder – helt tæt på! De er dovne og tilsyneladende mere optaget af alt andet end os.

Vi tager en pause i bushen med kølige drinks (-:

Solen går ned og vi vender tilbage til lodgen.

Morgen safari bød på strudse i morgendis og hel flok elefanter.

Vi var på udsyn efter en løvefamilie

….men fandt kun dette spor.

Et sidst kig ud i bushen efter dyr inden vi vender hjem til morgenmaden.

Vi når Port Elisabeth og bliver indlogeret på et lille pensionat med elektrisk hegn rundt om huset for at hindre uvedkommende adgang – på fotoet set fra vores terrasse. Et helt almindeligt syn i Sydafrika hvor kriminaliteten er ekstrem høj pga stor social ulighed – de fleste ejerboliger er beskyttet af høje mure eller som her elektrisk hegn og ucharmerende vagthunde.  Man skal dog ikke lade sig skræmme, men følge de gængse sikkerhedsregler såsom ikke at gå ud  mørkets frembrud, ikke vifte med sit dyre kamera osv. Vi møder kun venlige og meget hjælpsomme sydafrikanere ! – også et karakteristika for Sydafrika.

Besøg i Knysna elefantpark for at fodre og røre afrikanske elefanter. Vi havde en guide med der hjalp os. De var frygtindgydende store og det var fascinerende at røre ved deres tykke hud og at lære om dem.

Dagen sluttede ved kysten i Plettenberg, der har nogle af Sydafrikas smukkeste strande og herlige store bølger!

Så er vi havnet i Knysna. En rendyrket ferieby med en bå lagune og masser af shoppingmalls.

I dag har vi haft en rolig dag med brunch på en East Head cafe med udsigt over indsejlingen til lagunen efterfulgt af en badetur ved havet. Det er tydeligt at mærke at vi er kommet over på østsiden af Afrika til det Indiske Ocean – vandet er dejligt varmt, i modsætning til Cape Town hvor temperaturen passede mere til pingviner end mennesker.

I går gik dagen med cruise på lagunen og badetur, hvor ungerne legede med havets smådyr – heriblandt nogle små gobler “blue bottles” som var nogle små luftfyldte balloner med blå snore. Det knapt så morsomme var at de brændte ligesom brandmænd. Asta mener dog at bramdmænd gør mere ondt. Jens havde ellers mærket efter om de brændte, men det gør de så kun på børnefingre. De lokale sagde at det hjælper at tisse på stedet hvor man er brændt, men det var der ikke rigtigt stemning for. Nå men smerten fortog sig efter en times tid, og alt var godt igen.

Snegle, der spiste de blå gobler

I forgårs var vi ved Cango Caves- nogle store huler nord for strudsebyen Oudtshorn. En lang køretur og nogle hmnn.. Knap så opsigtsvækkende huler. Det mest spændende var at der har boet mennesker i 75.000 år og indtil for 250 år siden, hvor de blev jaget væk af hvide bosættere.

Alle har ret til en strudse fjerboa…..siger Berit

På vejen hjem stoppede vi og spiste is og da vi skal til at køre råber Asta: stop bilen! Der ligger en kæmpe skildpadde under bilen. Og det gjorde der! En venlig skildpaddevant sydfrikaner flyttede skildpadden, så vi kunne fortsætte turen.

Vi fandt ud af at regnvejret og de 20 grader er forbeholdt kysten. Blot 20 minutters kørsel over et bjerg og vejret ændrede sig til skyfrit og 30 grader. På dette foto kan man nærmest se skyerne fra kystsiden læne sig ind over bjergryggen.

og der er bare SÅ betagende smukt i bjergene…