Vi står op kl 5 for at tage syd på øen til Tamarindbugten, hvor delfinerne leger og slapper af om morgenen inden de svømmer længere ud i havet for at fange mad.
En række speedbåde er i vandet – alle med turister som os, der skal i vandet med delfinerne. Andrea har drømt om dette længe og glæder sig! Vi snorkler, ser delfiner, flotte fisk og koraler.
Og skønt med en speedbådstur på vandet!
Jens forsøger sig med havfiskeri og udstyret er iorden! Han ville gerne have fanget Blue Marlin, men vi synes nu han gjorde det godt.
I højre hånd Dorado og i venstre en Barracuda. Doradoen er dog den smukkeste fisk- helt gul når den hives op af vandet og herefter skifter den til blå.
Fangsten trækker folk og beundrende blikke.
Vi er nået til afslutningen på vores eventyr og beslutter at tilbringe de sidste dage ved stranden og hotellets pool.
Rendyrket afslapning i tropevarmen inden Danmark kalder om få dage.
Hej
Var slet ikke klar over at man måtte fiske delfiner. Kan godt forstå han fik opmærksomhed.
Sneen er kommet herhjemme og det fryser, så nyd de sidste dage i solen.
Hejsa
Det ku da også bare være mig han havde fået på krogen
Nåh ja. Men nu kan jeg se hvad det gik ud påw. Flot fangst og godt grej.