Et besøg på strudsefarmen Highgate var dagens store oplevelse og vi er nu klar til millinær quiz i strudseviden. Vi havde egentlig glædet os til at se Jens ride på en struds, men da vi så, hvor vanvittigt halsbrækkende det så ud kom vi alle på andre tanker. Andrea tog sig dog en siddetur i sadlen på en fastspændt struds.
Alle har ret til en strudse fjerboa…..siger Berit
På vejen hjem stoppede vi og spiste is og da vi skal til at køre råber Asta: stop bilen! Der ligger en kæmpe skildpadde under bilen. Og det gjorde der! En venlig skildpaddevant sydfrikaner flyttede skildpadden, så vi kunne fortsætte turen.
Vi fandt ud af at regnvejret og de 20 grader er forbeholdt kysten. Blot 20 minutters kørsel over et bjerg og vejret ændrede sig til skyfrit og 30 grader. På dette foto kan man nærmest se skyerne fra kystsiden læne sig ind over bjergryggen.
og der er bare SÅ betagende smukt i bjergene…